Barsha Dharel har arbejdet i udviklingssektoren de seneste ti år. En eksamen fra London School of Economics, hendes ønske om at bidrage til sit lokalområde og land, inspirerede hende i 2013 til at forlade sit job i en INGO (International NGO) i London og flytte tilbage til Nepal.
Siden da, har hun besøgt mere end 55 distrikter (ud af 76) i Nepal i nogle af de fjerneste og fattigste områder, for at støtte regeringen og udviklingspartnere i at formulere og implementere politikker, som hjælper med at forbedre betingelserne for marginaliserede grupper.
Med støtte fra sine venner i Danmark, gennem samarbejdet i ‘Barsha NGO’, arbejder hun på at støtte det socialt og økonomisk dårligst stillede og underpriviligerede Mushahar samfund i det sydlige Nepal.
Fokus i initiativet er helheldsorienteret vækst og udvikling af samfundet gennem vedvarende engagement i uddannelse, sundhed, ernæring og social inklusion med et særligt fokus på kvinder og piger.
Det er Barshas håb, at dette bidrag vil hjælpe børnene, og specielt pigerne, til at få en god uddannelse, som sideløbende med deres generelle udvikling, gør dem i stand til at leve et sundt liv og dermed bidrage tilbage til deres lokalsamfund.