Nyt fra Barsha

Dear Lars and Kate,
I hope this finds you well.
We were able to procure and distribute warm blankets to 60 families in Saptari district with the funds that you kindly provided. Please see attached pictures for your reference and for the website.
Greatly appreciate your support for the noble cause.
Kind regards,
Barsha 

Præsentation af Barsha NGO


Barsha Dharel har arbejdet i udviklingssektoren de seneste ti år. En eksamen fra London School of Economics, hendes ønske om at bidrage til sit lokalområde og land, inspirerede hende i 2013  til at forlade sit job i en INGO (International NGO) i London og flytte tilbage til Nepal.
Siden da, har hun besøgt mere end 55 distrikter (ud af 76) i Nepal i nogle af de fjerneste og fattigste områder, for at støtte regeringen og udviklingspartnere i at formulere og implementere politikker, som hjælper med at forbedre betingelserne for marginaliserede grupper.
Med støtte fra sine venner i Danmark, gennem samarbejdet i ‘Barsha NGO’, arbejder hun på at støtte det socialt og økonomisk dårligst stillede og underpriviligerede Mushahar samfund i det sydlige Nepal.
Fokus i initiativet er helheldsorienteret vækst og udvikling af samfundet gennem vedvarende engagement i uddannelse, sundhed, ernæring og social inklusion med et særligt fokus på kvinder og piger.
Det er Barshas håb, at dette bidrag vil hjælpe børnene, og specielt pigerne, til at få en god uddannelse, som sideløbende med deres generelle udvikling, gør dem i stand til at leve et sundt liv og dermed bidrage tilbage til deres lokalsamfund.

Nyt initiativ

I maj 2021 indførte den nepalesiske regering den anden nationale lock-down for at modgå den aggressive Covid Delta-variant. Dette resulterede i omfattende nedgang i indkomst og levevilkår og skubbede millioner af mennesker ud i fattigdom i et i forvejen fattigt land, med alvorlige følger, hvad angår uddannelse, sundhed og ernæring for de mest sårbare grupper.
Lars har kendt Barsha Dharel fra hun var en lille pige og kender også til hendes uddannelsesbaggrund og hendes engagement i at hjælpe det nepalesiske folk. Han tog kontakt til Barsha og foreslog, at de sammen laver et hjælpeprogram for de hårdest trængende i denne store krisetid.
Det viste sig lykkeligvist, at Barsha allerede havde kontakt med støttegrupper, frivillige og civilsamfundsorganisationer, der hjælper nogle af de fattigste og hårdest Covid 19-ramte mennesker i Nepal.
I 2013 tilbragte Barsha nogen tid sammen med en af de mest marginaliserede grupper i det sydlige Terai-område i Nepal – Mushaharerne. Dette Dalit-samfund, også kaldet ‘de urørlige’, er historisk set økonomisk og socialt marginaliserede grupper, som er udsat for diskrimination. Under og efter sit ophold, forsøgte hun at hjælpe dette samfund på enhver tænkelig måde med mad, medicin, tøj og skolegang.
I den periode, hvor Barsha stadig var I sine 20’ere, mødte hun en kvinde på sin egen alder, som på det tidspunkt allerede var blevet bedstemor! Det er meget almindeligt, at piger på ni til tolv år  bliver gift og føder børn, lige så snart naturen tillader det.
Desværre forlader disse piger skolen tidligt, uden at færdiggøre deres skolegang.
Barsha forsøgte under sit ophold hos Mushaharerne at ændre disse omstændigheder gennem oplysning, træning og sociale kampagner mod børneægteskaber og kønsbaseret diskrimination.
Sideløbende med projekterne I Chepang Gaun, sender vi nu midler til ‘Barsha NGO’ fire gange om året. På den måde modtager de et fast beløb, der hjælper med ordentlig planlægning og programimplementering. Og endelig afhænger beløbets størrelse af, hvor mange bidragydere vi har I Danmark.